Spørgsmål:
Jeg skriver vedr. optagelse af ordet “grønlænderstiv” i Den Danske Ordbog.
Jeg vil gerne spørge til baggrunden for hvorfor man optager dette ord? Hvad har en grønlænder med at være beruset at gøre? Hvilket jeg formoder er meningen med “stiv”.
Medmindre der kan gives en tilnærmelsesvis logisk forklaring på dette, må jeg formode at der er tale om den nedsættende og marginaliserende vending “grønlænderstiv” som bruges til at nedgøre en hel befolkningsgruppes forhold til alkohol.
Jeg må sige at jeg finder det stærkt stødende og racistisk og har ingen forståelse for hvorfor man anerkender et så nedsættende ord i Den Danske Ordbog. Særligt når man tænker på at vi som danskere har haft en noget barsk historie med grønlænderne og at der ligger nogle frustrationer og sårede følelser i denne relation.
Jeg ser frem til jeres svar.
Svar:
En ordbog er en registrant over et sprogs bestand af ord. Den Danske Ordbog har valgt at beskrive grønlænderstiv fordi det er et ord der findes og bruges i sproget. Det er helt klart en nedsættende og marginaliserende vending, men dem er der mange af i sproget. Et udpluk om andre folk viser danskernes fordomme over for andre: pølsetysker, frøæder (franskmand), spaghetti (italiener), fjeldabe (nordmand). Vi har også udtrykket fuld som en pave.
Ordene og udtrykkene står i ordbogen fordi de findes i sproget, og de mennesker der ikke kender ordene, skal have et sted at slå dem op så de kan finde ud af deres betydning og brug, herunder at der er tale om stærkt nedsættende ord.
Der ligger altså på ingen måde nogen anbefaling af ordet i ordbogen. Vi har blot registreret at det findes. Hvor beklageligt det end er.
Lars Trap-Jensen, november 2017
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.