Glarmester

Spørgsmål:

Hvorfor hedder det en ”glarmester” og ikke en “glasmester”?

Svar:

Det skyldes at der fra gammel tid har været to ord for glas: glas og glar. Glar er det ældste ord af de to, udviklet af oldnordisk gler. Ordet findes stadig på moderne islandsk, hvor glas hedder gler, og fx briller hedder glerauga, svarende til svensk glasögon. Glas er derimod et senere lån fra middelnedertysk – selvom vi dog stadig er i middelalderen. Glar har holdt sig ret langt op i tiden. Det kan fx findes i tekster af Kingo, H.C. Andersen og Jeppe Aakjær, mens Ordbog over det danske Sprog skriver “oldnordisk gler; egentlig samme ord som Glas; i ældre dansk, til dels i gammeldansk, ældre nydansk og endnu til en vis grad dialektalt bruges Glar almindeligt om stoffet (bet. 1), Glas”.

I dag bruges glar ikke længere, men det er altså bevaret i sammensætningen glarmester. Det er ikke usædvanligt at ældre former bevares i sammensætninger længe efter at ordet selv er forsvundet ud af sproget. Det er også det der sker når vi fx bruger gift om noget der gives (en gave, som på engelsk gift), i ord som afgift og medgift, eller brad i betydningen ‘steg’ i mørbrad. I øvrigt kan man i moderne dansk også bruge glasmester om en person der arbejder mere kunstnerisk med glas.

Lars Trap-Jensen