Spørgsmål:
Jeg har et spørgsmål om udtalen af forkortelsen “fr”: Jeg forstår at “hr” udtales som “herr”, men hvordan udtales “fr”? Bliver man bare nødt til at sige “frøken” eller “fru”? Eller er der noget andet man kan sige? For eksempel udtaler man på engelsk “ms” som “mzz”.
Tusind tak for hjælpen – og hurra for ordnet.dk!
Svar:
Svaret på dit spørgsmål har du allerede fundet frem til: Man er nødt til at sige enten ‘frøken’ eller ‘fru’, da forkortelsen kan dække begge titler (bemærk dog, at vi også har forkortelsen ‘frk.’, der kun dækker ‘frøken’). I praksis bruges titlerne og forkortelserne sjældent i dag – kun lejlighedsvis i formel korrespondance fra offentlige myndigheder, banker og lignende.
Jonas Jensen, februar 2018
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.