Føje

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Spørgsmål:

Betyder “føje” ‘få’ når vi siger “om føje år”?

Svar:

Adjektivet føje betyder ‘kort’, ikke ‘få’. Udtrykket om føje år betyder altså ‘om nogle år, der hurtigt er gået’, eller som Den Danske Ordbog forklarer ‘efter forløbet af en kort årrække’. Der er nok mange, der i deres stille sind tillægger føje i føje år betydningen ‘få’, men det er altså årenes varighed, ikke antallet af dem, som udtrykket går på.

Henrik Andersson

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.