Spørgsmål:
Hvor pålidelige er de eksempler der gives på opslagsordene i Den Danske Ordbog? Er de udvalgt så de følger gældende retskrivning, eller kan man komme ud fra at der er stavefejl?
Svar:
Den Danske Ordbog bruger autentiske eksempler til at illustrere betydningerne med. Det autentiske er så vigtigt for ordbogen at vi har valgt ikke at ændre i citaterne, men bringer dem sådan som de er skrevet og med kildeangivelse – medmindre ændringen udtrykkeligt fremgår i form af udeladelsesprikker eller skarpe parenteser. Det betyder at der kan optræde enkelte overtrædelser af retskrivningsreglerne i citaterne. Ved udvalget af citater har vi bestræbt os på at vælge sætninger som er i overensstemmelse med gældende retskrivning, men man kan ikke være 100 procent sikker på at de er fejlfri. Du skal især være opmærksom på følgende forhold:
- Opslagsord optræder aldrig i en fejlagtig form i citater medmindre det udtrykkelig fremgår øverst i artiklen at der fx findes en “uofficiel, men almindelig form”. Et eksempel på det kan ses i artiklen akryl: “Undertrøje uden ærmer med blondekant i uld/acryl til 199 kr.” Grunden til det er den praktiske at den uofficielle form nogle gange er så udbredt at det kan være svært at finde et velegnet citat med opslagsordet i den korrekte form.
- Der er større krav til de første 1-2 citater om at være fejlfri. Nogle betydninger har adskillige citater som man først ser efter at have klikket på “… flere citater”, og der er større sandsynlighed for at fejl er sluppet med blandt de sidstnævnte.
- De fejl der kan optræde i citaterne, er typisk forsyndelser mod sær- og sammenskrivningsreglerne og tegnfejl, især kommafejl, bindestreger og accenttegn. Igen er forklaringen den praktiske at mange gode citater ellers ikke kunne bringes, eller alternativt at flere betydninger ville være uden citater. Deciderede stavefejl bør derimod ikke forekomme.
- Redigeringen af Den Danske Ordbog begyndte i 1990’erne, og en del ords stavemåder er blevet ændret siden da. Der er kommet nye udgaver af Retskrivningsordbogen i 2001 og 2012, og visse retskrivningsregler er blevet ændret i samme tidsrum. Redaktionen kan ikke tjekke alle tidligere citater og ændre dem hvis de indeholder ord hvis stavemåde er blevet officielt ændret. En søgning viser fx at ordbogen indeholder 238 artikler hvor stavemåden “linie” optræder i citater. Siden 2001 har den eneste godkendte stavemåde været “linje”, og set fra 2018 er der altså fejl i disse citater – selvom de var i orden på det tidspunkt de blev skrevet.
Du kan læse mere om citaterne i Den Danske Ordbog i afsnittet Autentiske eksempler.
Lars Trap-Jensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.