Spørgsmål:
Jeg er lige kommet hjem fra en større fødselsdag. Ved denne sagde en af gæsterne: “Vi blev overhalet af en ung klør på motorvejen.” Vi var alle enige om og kendte udtrykket “en ung klør” = “en ung mand – måske en lidt vovet en af slagsen”. Men hvor kommer udtrykket fra? Se, det kunne vi så absolut ikke blive enige om.
Jeg læste engang i Sproghjørnet – eller et lignende sted – at udtrykket stammer fra det at være i puberteten, være en ung mand der vokser, bliver voksen, og derfor kan det “klø” flere steder – ikke mindst i skridtet. Deraf udtrykket “en klør/en ung mand”. Latteren brød løs da jeg kundgjorde min viden …
Kan der findes en anden eller en bedre forklaring? Eller har jeg måske endda ret?
Gæsterne venter spændt på en uddybende forklaring.
Svar:
Tak for din henvendelse. Jeg (født 1960) er ikke selv bekendt med udtrykket “en ung klør”, men der er hjælp at hente i diverse ordbøger over ikke helt dugfrisk dansk. Af Ordbog over det danske Sprog (1924) fremgår det at ordet betegner dels “en person fra landet, en bondeknold”, dels “en halvvoksen mandsperson, ung mand; en knægt”. Jeg må skuffe dig med at baggrunden for ordet næppe er kløe bestemte steder på kroppen, men derimod spillekortet klør knægt eller rettere en betydning afledt heraf: ‘listig, lumsk person eller spiller’.
Ordet findes også i Moths ordbog over dansk ca. 1700, hvor det siges at blive brugt om “en bonde tølpert” og som skældsord.
Jeg håber at fødselsdagsgæsterne kan bruge dette til noget.
Henrik Lorentzen, februar 2022
Kommentar:
Mange tak for dit svar. Jeg kan snildt bruge det – skønt jeg selvfølgelig gerne havde set at jeg havde fuldkommen ret.
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.