Djævleøen Sjælland

Spørgsmål:

Jeg skriver på en (skuffe)roman og har brug for at vide hvornår jyderne begyndte at kalde Sjælland for “Djævleøen”. Eller spurgt på en anden måde: Gjorde de det i perioden 1922-1935?

Et tænkt eksempel: “Ja,” sagde Hans, “nu skal du jo over til Djævleøen igen … der må være noget der trækker? Er det en ung mand eller?”

Det er altså ikke den del af Sjælland som i starten blev kaldt “Djævleøen”, jeg tænker på. Det er hele Sjælland (som en fornuftig jyde burde holde sig fra).

Svar:

Det er ikke nemt at svare på dit spørgsmål med sikkerhed, men hvis jeg skal komme med et bud, vil det være at Djævleøen næppe har været brugt som jyders slang for Sjælland så tidligt som 1922-1935.

Det er ikke nemt at finde klare og kontante beviser på det, så det er alene baseret på indicier. Der er dog ikke tvivl om at betegnelsen Djævleøen har været kendt og brugt også i den pågældende periode. Djævleøen blev især kendt på grund af Dreyfusaffæren, en fransk skandale hvor en fransk-jødisk oberst, Alfred Dreyfus, i slutningen af 1800-tallet uskyldigt blev dømt for spionage til fordel for Tyskland og tilbragte 4 ½ år på fangekolonien Île du Diable ud for Fransk Guyanas kyst i Sydamerika. Djævleøen var således et velvalgt navn for dette ubehagelige sted, og Dreyfusaffæren har utvivlsomt gjort den danske oversættelse af ordet meget udbredt i tiden omkring og efter århundredskiftet. Det er derfor heller ikke underligt at ordet i folkemunde blev brugt om et inddæmmet område, anlagt i Københavns sydhavn i 1904, hvor hjemløse og socialt udstødte holdt til.

Betydningsudviklingen til den aktuelle kan man også let følge, men det er straks sværere at dokumentere præcis hvornår den fandt sted. Det skyldes dels at eksistensen af det nævnte område i København kan gøre det svært at afgøre hvilken betydning der er tale om i et konkret tilfælde (henviser eksemplet “de gav sig tid til at besøge Djævleøen under deres rejse” til området i København, eller er det et belæg på slangbetydningen?), dels at slang typisk er et talesprogsfænomen, og det kan derfor godt være brugt betydelig før man finder det første skriftlige belæg på ordet.

Min konklusion baserer sig derfor alene på indicier og må tages med tilsvarende forbehold. Ordet Djævleø optræder ikke i Ordbog over det danske Sprog, som ellers dækker den pågældende periode. Bindet med bogstav D udkom i 1921, og det tyder på at ordet endnu ikke havde fået en overført betydning, men alene blev brugt som proprium (egennavn) dels om Île du Diable, dels om området i Københavns sydhavn. Men Djævleø er til gengæld taget med i ordbogens supplementsbind, som blev redigeret væsentlig senere, nemlig efter færdiggørelsen af grundværket i 1950’erne og de følgende årtier. Supplementsbind nr. 2 udkom i 1994 og har altså taget Djævleø med, men ikke i slangbetydningen. Derimod beskrives en udvidet brug hvor ordet bruges om en fangeø generelt. Også det københavnske proprium er beskrevet i artiklen, men betegnende nok altså ikke slangbetydningen. Deraf tillader jeg mig forsigtigt at slutte at det nok skyldes at den ikke har været udbredt i den periode ordbogen dækker, dvs. frem til midten af 1950’erne.

Jeg finder yderligere støtte i denne udlægning i det faktum at betydningen heller ikke optræder i Politikens Slangordbog, hverken i udgaverne fra 1982 eller 2001. Faktisk er det kun i Torben Christiansens Slangordbogen jeg har kunnet finde ordet i betydningen Sjælland, og den er fra dette årtusind.

Helt sikker er jeg ikke, men jeg tror altså der er tale om en nyere betydning end den periode du spørger til.

Lars Trap-Jensen, januar 2024