Bræselætter

Indholdet på denne side er mere end 15 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Spørgsmål:

Jeg er rendt ind i et ord som jeg ikke kan slå op nogen steder. Det drejer sig om ordet bræselætter. Jeg har fundet det i et dokument skrevet den 12. september 1740 i Skannerup sogn, Gjern herred, Skanderborg amt. Hele sætningen lyder på nogenlunde nudansk som følger:

  • “Ligeledes haver min kære svoger sr. Erik Lauridsen, tingskriver i Hadbjerg, bekommet tvende fløjls Bræselætter med guldplader og guldspænde udi, som var mig pantsat fra en god ven i Aarhus for 20 rdl., som jeg virkelig har given min kone, Mette Poulsdatter, til fæstensgave, før end vi havde trolovelse eller bryllup, men han var det så haardt begærendes, tillod jeg ham og det med kondition, at han betaler til min kone de udlovede 20 rdl”.

Jeg tror det drejer sig om to armbånd (jævnfør engelsk bracelet), men har jeg ret i det?

Svar:

Du har ret i din formodning om, at de omtalte bræselætter må være ‘braceletter’, armbånd. Supplement til Ordbog over det danske Sprog (ODS) føjer nogle flere belæg til opslagsordet Bracelet, og citaterne viser at der også findes alternative stavemåder som braseletter, Brasseletter og brasiletter. Vi kunne nu tilføje bræselætter, og det skal du have tak for.

Henrik Andersson, februar 2010

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.