Bøjningsmønster ved verber

Indholdet på denne side er mere end 5 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Spørgsmål:

Jeg er magister og underviser voksne udlændinge i dansk. Et tilbagevendende problem er altid verbalgruppe 1 i præteritum hvis jeg lærer dem at bruge ordnet.dk.

Problemstilling: I fremmedsprogsundervisningen underviser vi i at vi sætter endelser på imperativen. Både formendelser og tidsendelser. Derfor lærer vores kursister at verbalgruppe 1 = “stamme + ede”. Derfor lærer de at verbalgruppe 2 = “stamme + te”. Ved gruppe-2-verber står verbet i præteritum. Ved verber i gruppe 1 står kun endelsen, og her skriver I kun “-de”. Vi har så mange problemer med til stadighed at forklare udenlandske studerende at ordnet.dk bare er lidt inkonsekvente fordi de vælger at sætte -de endelsen på infinitiven og ikke, som reglerne siger, på imperativen. 

Hvorfor følger I ikke de grammatiske regler? Er der en særlig grund til at gruppe 1-verber afviger fra reglen om verbets endelse på imperativen? Problemet for mange er at man så tror at infinitiv-e’et altid skal med. Hvis man véd at “at spise” er gruppe 2 fordi det står i parentes, slår man ikke efter, man sætter bare -te på. Men var det nu på imperativen eller infinitiven? Jeg håber I kan gøre mig lidt klogere på fænomenet så jeg har en god forklaring som jeg kan give videre. 

Svar:

Vi har valgt at oplyse om præteritumsendelserne på den måde for at gøre det så let og umisforståeligt som muligt af afkode hvad præteritumsformen er, uden at stille krav om grammatisk viden hos vores brugere. Det vil sige at det er et helt mekanisk princip: Hvis man sætter endelsen til opslagsformen, får man præteritumsendelsen (og tilsvarende for de andre bøjningsformer). Hvis bøjningsformen ikke kan udtrykkes på denne måde, skriver vi altid formen helt ud. 

Det betyder at der i Den Danske Ordbog for verber af den pågældende type nogle gange står -de (fx ved brække og modne), andre gange -ede (fx ved befri og varsko). Jeg går ud fra at I på tilsvarende måde lærer kursisterne at der nogle gange sættes -ede til stammen i denne gruppe, andre gange kun -de. Princippet indebærer at endelserne for verber af gruppe 2 altid skrives fuldt ud fordi endelsen ikke kan sættes direkte til opslagsformen. Derfor står der spise – spiste, løse – løste, spænde – spændte osv., alle skrevet helt ud. 

Jeg håber det giver mening, og at I fortsat kan have glæde af at bruge ordbogen i undervisningen. 

Lars Trap-Jensen, januar 2020

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.