Spørgsmål:
Min veninde og jeg sidder og funderer over hvad det er man ikke er, når man er ubehøvlet. Det vil sige at man jo så må være behøvlet. Har kigget på sproget.dk, og der kan jeg ikke slå ordet behøvlet op.
Kan I give os lidt afklaring?
Svar:
Tak for jeres spørgsmål om (u)behøvlet. Ubehøvlet er ét af nogle få danske ord med forstavelsen u- som i nudansk ikke har en pendant uden u-, fx uhumsk. Men i Ordbog over det danske Sprog, som I også har adgang til på nettet, kan I under ordet behøvle læse at behøvlet faktisk engang har været brugt i dansk, netop i den modsatte betydning af ubehøvlet, dvs. ‘høflig, velopdragen’, i øvrigt ofte i forbindelse med at en snedker- eller tømrerlærling blev svend; så lagde man ham på høvlebænken og gjorde nogle bevægelser med høvlen over ham, og derefter var hans utiltalende sider høvlet af ham: han var behøvlet. Prøv at slå behøvle op på ordnet.dk, og læs mere.
Kjeld Kristensen, september 2011
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.