Spørgsmål:
Hvorfor hedder en vaffelis med flødebolle en “amerikaner”?
Svar:
Det er ikke noget helt nemt spørgsmål at besvare. Det nærmeste jeg er kommet en troværdig forklaring, er følgende svar fra Politiken 29. april 1997 (af Frederik Lauesen):
“Når forårssolen forhåbentligt meget snart kaster sine varme stråler over landet, stiger salget af is eksplosivt. Om det er som opvarmning til den kommende is-sæson, at vores læser, Ellen Qvistgaard, har indsendt følgende ‘dumme’ spørgsmål vides ikke, men hun undrer sig over, hvorfor en amerikaneris hedder en ‘amerikaner’, for som Ellen Qvistgaard, der selv er amerikaner og har boet i Danmark i næsten syv år, skriver. ‘For det første har jeg aldrig set flødeboller i mit hjemland, og for det andet har jeg aldrig oplevet at få syltetøj på en isvaffel i USA.’ Dagens dumrian deler hendes forvirring og ringer straks til Frisko Is, der har en ‘amerikaner’ i sortimentet. Men her er der ingen, som kan besvare spørgsmålet. I stedet henvises til Iskrems Industriens Sammenslutning, hvor Maltha Rasmussen kommer i røret.
Hans bud er, at navnet er opstået fordi en ‘amerikaner’ per definition er en stor is. – I Amerika er alting stort, så det er formentlig derfor. Jeg tror ikke, at der findes nogen dybere forklaring på det, siger han. Dagens skribent takker for buddet, men er på Ellen Qvistgaards vegne alligevel ikke helt tilfreds med forklaringen. Derfor bliver Vaffelbageriet i Tivoli, der netop har startet fryserne til en ny sæson, ringet op. De har ligeledes ‘amerikanere’ på menukortet og restauratør, Knud Krætzmer, er vant til spørgsmålet fra de mange amerikanske turister, som hvert år besøger den gamle have. Han fortæller, at i gamle dage serverede man is og en flødebolle i ‘muslingeskaller’ lavet af vaffeldej. Skallerne blev klappet sammen om isen og flødebollen og blev døbt en ‘amagerkaner’ efter den berømte sammenklappede ‘amagermad’. Senere da isen og flødebollen blev serveret i en vaffel, opstod udtrykket en ‘amerikaner’, og det har hængt ved lige siden. Forklaringen har Knud Krætzmer fået af sin fader, og familien har siden 1906 bestyret Vaffelbageriet, så tættere på en opklaring kommer vi sandsynligvis ikke.”
Om denne forklaring så er den rigtige, kan man vel aldrig være 100 % sikker på, men her er den i hvert fald.
Lars Trap-Jensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.