Spørgsmål:
Min søn spørger hvorfor det hedder “årsag”, når det ikke har noget med “år” at gøre?
Svar:
Årsag er et gammelt ord i sproget, og derfor er det blevet slidt på sin vej gennem århundrederne. Den første del har ikke noget med år at gøre, men hed derimod or- hvis vi går tilstrækkelig langt tilbage i tiden. Faktisk har det udviklet sig af to oprindeligt forskellige ord.
I middelalderens danske sprog fandtes ordet orsagh, dannet til udsagnsordet orsakæ med betydningen ‘frikende, undskylde’, egentlig ‘erklære ude af sagen’, jævnfør det svenske ursäkta ‘undskylde’. Det andet ord er et indlån fra nedertysk orsake med betydningen ‘foranledning’. De ligner jo hinanden meget og er derfor blevet sammenblandet med tiden. Førsteleddet or- er egentlig et forholdsord med betydningen ‘ud af’ – og sådan kan ur stadig bruges i moderne svensk.
I lån fra tysk har or- fået betydningen ‘oprindelig, ældgammel’, jævnfør moderne tysk Ursache, altså ‘den oprindelige sag’, dvs. den sag der ligger bag: årsag. På dansk kender vi også ur- fra ord som urafsteming, urbefolkning, urfjeld, urmenneske, urinstinkt osv.
Ordet år er derimod et helt andet ord. Det hed i oldnordisk ár og er samme ord som det tyske Jahr og det engelske year. Og år er faktisk beslægtet med et helt andet ord der tilfældigvis også hedder ur, nemlig det ord der betyder ‘tidsmåler’. Men det er en anden historie.
Selvom forklaringen er lidt indviklet, håber jeg alligevel den giver mening.
Lars Trap-Jensen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.