
forperson
- Dansk Sprognævns svarbase,
12.03.2021.
Spørgsmål:
Er der regler for om man skal bruge formand, forkvinde eller forperson? Jeg er ansat i en offentlig institution.
Svar:
Der er ikke faste regler for hvad man skal bruge. Betegnelsen formand er traditionelt set den mest almindelige, og den er gennem tiderne blevet brugt om både mænd og kvinder i den relevante ledelsesfunktion. Det er dog gennem årene blevet problematiseret at ordet indeholder det (han)kønnede ord -mand, og i hvert fald siden 1970’erne har man med vekslende indsats og held forsøgt sig med alternativer til ord som formand og andre ord med -mand som andetled, fx embedsmand og tillidsmand.
I 1970’erne førte nogle en ihærdig kampagne for at udskifte -mand med -kvinde hvis der netop var tale om en kvinde. Denne praksis finder stadig sted visse steder. Imidlertid er det jo heller ikke kønsneutralt. De senere år har -person i høj grad vundet indpas som kønsneutralt andetled. Man finder nu eksempler på ankerperson, embedsperson, fagperson, rådsperson og det meget populære talsperson.
Sprognævnet har ved tidligere lejlighed givet status over brugen af ord som formand og forkvinde, nemlig i Nyt fra Sprognævnet 1989/3 ( (https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/september-1989-pdf.pdf) ) og i et publiceret svar på Sproget.dk i 2003 ( (https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00001184) ). Senest har Sabine Kirchmeier foretaget en grundig undersøgelse af den aktuelle brug af de tre endelser -mand, -kvinde og -person i 2020 og 2021. Undersøgelsen kan læses i artiklen “Ikke en kinapersons chance? Om sammensætninger med -mand, -kvinde og -person”, som findes i bogen “Med fornøden agtelse. Dansk Sprognævns skrifter 52”, redigeret af Margrethe Heidemann Andersen & Eva Skafte Jensen.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 09.12.2021.