book

tofaktor; tofaktorlogin el. tofaktor-log-in

Dansk Sprognævns svarbase, 17.12.2020.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg er i tvivl om, hvordan tofaktorlogin skrives med bogstaver. Og hvordan skrives ordet tofaktor korrekt når det står alene?

UdråbstegnSvar:

Ordet tofaktor staves sådan når det står alene, og når tallet skrives med bogstaver, jf. fx tokrone i Retskrivningsordbogen og enkeltfaktor som Den Danske Ordbog har med.

I sammensætningen med login skrives det tofaktorlogin eller tofaktor-log-in. Den sidstnævnte mulighed skyldes at substantivet login har to stavemåder, login og log-in.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 10.12.2021.