hvornår eller hvad tid
- af Eva Skafte Jensen, Nyt fra Sprognævnet,
2020/3, 01.09.2020.
Spørgsmål:
Kan man godt sige hvad tid i stedet for hvornår? Og er det noget nyt at bruge hvad tid?
Svar:
Ja, det kan man i en del tilfælde, og hvad tid har mange år på bagen.
Hvad tid og hvornår kan bruges i mange af de samme sammenhænge.
Hvad angår syntaks, kan både hvad tid og hvornår bruges i spørgsmål der er helsætninger, og i afhængige spørgesætninger. Hvad tid kommer du? er en helsætning; i Jeg ved ikke hvornår jeg kommer er hvornår jeg kommer en afhængig spørgesætning. I de to eksempler ville man uden videre kunne udskifte hvad tid og hvornår med hinanden.
Hvad angår brug, kan hvornår bruges i de samme sammenhænge som hvad tid, mens det omvendte ikke er tilfældet: Hvad tid kan kun bruges i nogle af de sammenhænge hvor man kan bruge hvornår. Brugsforskellen hænger sammen med en betydningsforskel. Hvad tid har en mere snæver betydning end hvornår.
Hvad tid bruges om specifikke tidspunkter. Det er for eksempel fuldstændig mundret at sige Hvad tid kører bussen?
Hvornår kan man bruge både om specifikke tidspunkter og større, mere uafgrænsede tidsrum. Man kan godt bruge hvornår ligesom hvad tid til at spørge om noget specifikt (Hvornår kører bussen?). Men man kan desuden bruge hvornår om noget der tidsligt er meget uspecifikt på en måde der ikke kan fastholdes i klokkeslæt.
Man kan for eksempel snildt sige Hvornår har du sidst set så smuk en solnedgang? Her peger hvornår på et uspecifikt tidspunkt i fortiden, noget med betydningen ’engang, nogensinde’, og spørgsmålet er sandsynligvis retorisk. I sætningen Reglerne for hvornår en dommer er inhabil, bør ændres er tidsbetydningen af hvornår så løs at den nærmest kan oversættes til ’under hvilke omstændigheder’. I disse to eksempler ville hvad tid lyde mærkeligt, for med hvad tid spørger man til en meget specifik tidsangivelse.
På grund af betydningsforskellen finder man langt flere forekomster med hvornår end med hvad tid. Det skyldes formodentlig at man kan bruge hvornår i langt flere sammenhænge end hvad tid.
På grund af betydningsforskellen vil man oftere finde hvad tid brugt i mere uformelle og mindre floromvundne sammenhænge. Man spørger næppe fra folketingets talerstol: Hvad tid agter regeringen at fremsætte det nye lovforslag?, hvorimod man sagtens kan stille sin kammerat i folketingets kaffestue præcis det spørgsmål på præcis den måde. Fra folketingets talerstol ville man formentlig som en retorisk øvelse, eventuelt en opfordring, spørge Hvornår agter regeringen at fremsætte det nye lovforslag? Når man spørger med hvad tid, forudsætter man, om ikke et klokkeslæt, så i hvert fald et fastsat punkt for lovforslaget i dagens program.
Hvad tid har i hvert fald været brugt siden begyndelsen af 1800-tallet, hvilket man kan forvisse sig om ved et opslag i Ordbog over det danske Sprog, opslagsord tid, betydning 13.6. Blandt eksemplerne finder man følgende replikskifte: “Jeg kommer igjen iaften. Hvad Tid er det?” – “Selskabet samles Klokken fem.”. Replikskiftet finder sted i skuespillet Aprilsnarrene (1826) af J.L. Heiberg (født 1791). Ordbog over det danske Sprog citerer også J.P. Jacobsen for at have skrevet følgende til Georg Brandes (omkring århundredeskiftet 1900): “Du har skrevet til D. at du vil lave Blad, men hvad Tid?”.
Hvad tid er i øvrigt udbredt i dialekterne. Det kan man læse i Ømålsordbogen bd. 8, opslagsord hvad, bet. 9.3, og i Jysk Ordbog, opslag hvad tid (Jysk Ordbog.dk)
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 06.10.2020.