book

testet positiv el. positive

Dansk Sprognævns svarbase, 20.05.2020.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hedder det De er testet positiv eller De er testet positive?

UdråbstegnSvar:

Positiv står som subjektsprædikativ og skal derfor bøjes i flertal når subjektet er flertal. Det vil sige at De er testet positive er det korrekte. Det svarer til en sætning som Husene er malet røde. Det samme gør sig gældende i en sætning som Man testede 77 personer positive. Her står positiv som objektsprædikativ til 77 personer, og det svarer til en sætning som Man malede husene røde.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 15.02.2021.