epicenter
- af Eva Skafte Jensen, Nyt fra Sprognævnet,
2020/2, 01.05.2020.
Spørgsmål:
Den Danske Ordbog definerer epicenter således: ‘punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum’. Ordbogen kender altså ikke til at ordet bruges i forbindelse med epidemier. Hvornår er man begyndt at tale om en epidemis epicenter? Og hvordan kan et epicenter flytte sig undervejs, fra Kina over Europa til USA? Kan der være mere end ét epicenter?
Svar:
Den Danske Ordbog definerer ganske rigtigt ordet epicenter sådan som det bruges i seismologi. Den samme definition finder man i Den store danske. Førsteleddet epi- kommer af en præposition der ifølge Meyers Fremmedordbog betyder ‘på, i, ved, til, imod, over, efter’. Det er betydningen på der indgår i definitionerne i Den Danske Ordbog og i Den store danske.
Det er dog ikke usædvanligt at møde ordet i forbindelse med epidemier; denne brug er kendt siden 1995 og kan illustreres ved følgende citat:
“Europa er af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nu blevet erklæret som udbruddets nuværende epicenter.” (Jyllands-Posten 28.3.2020).
For at forstå hvordan ordet epicenter kan komme til at blive brugt om epidemier, og hvordan et epicenter kan flytte sig fra et sted til et andet, kan det være nyttigt at sætte sig i menneskers sted og følge ordet og dets betydning(er) en række skridt.
Lad os begynde med den menneskelige oplevelse af forholdet mellem et epicenter og jordskælvets eget center (hypocentret): For et menneske vil det formodentlig være epicentret, dvs. de rystelser der findes ved jordoverfladen, der opleves som de vigtigste. Selve jordskælvets centrum ligger længere nede.
For et menneske kan ordet epicenter altså blive associeret med det vigtigste ved et jordskælv, det centrale. Dette er vigtigt både for at forstå hvordan ordet kan blive brugt i forbindelse med epidemier, og hvordan et epidemisk epicenter kan ‘flytte sig’.
Første skridt består i at et ord fra ét fagområde (seismologi) metaforisk bliver brugt ved et andet fagområde (epidemiologi). Metaforisk brug af fagtermer er ikke usædvanligt, og det er slet ikke underligt at bruge et begreb fra én type situation fx jordskælv og epidemi, som for almindelige mennesker ofte opleves som katastrofal, til en anden type meget alvorlig situation.
Andet skridt består i at ordet epicenter associeres med det sted hvor følgerne af katastrofen er værst – ved et jordskælv er det der hvor der er mest ødelæggelse og flest døde; ved en epidemi kan det være det sted som har flest syge og døde, og derved har ordet epicenter fået en ny selvstændig betydning som netop dette: stedet med flest syge og døde som følge af epidemien.
I tredje skridt kan denne sidstnævnte betydning af ordet være løsrevet ikke kun fra hvad der har med seismologi at gøre, men også fra den stedbundne del af betydningen der med udgangspunkt i den seismologiske brug var knyttet til kun ét sted – nemlig der hvor jordskælvet skete eller epidemien brød ud.
Har man en betydning af ordet epicenter der først og fremmest betoner elementet med ‘flest syge og døde’, er der ikke noget til hinder for at et epicenter kan flytte sig, fra Kina over Europa til USA. Der er heller ikke noget til hinder for at betydningen kan tage endnu et skridt og blive svækket til ‘et sted med mange syge og døde’. Med dén betydning er der heller ikke noget i vejen for at der kan være mere end ét epicenter på én gang.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 27.05.2020.