Svar:

Ordet Reden udtales i dag på to måder, dels så det rimer på freden, dvs. med stød, dels så det rimer på slæden, altså uden stød.

Den traditionelle udtale er den med stød, så Reden rimer på freden; det fremgår af opslaget red (substantiv) i betydningen ‘ankerplads’ i Ordbog over det danske Sprog (bind 17 fra 1937, ordnet.dk).

I Dansk Udtale fra 1990 af Peter Molbæk Hansen findes kun udtalen med stød, og i Den Store Danske Udtaleordbog fra 1991 står der at red i distinkt udtale er med stød, mens det er uden stød “hos et mindretal”.

I Den Danske Ordbog står der at red i betydningen ‘ankerplads’ kan være både med og uden stød.

Hvis vi ser på andre ord med samme struktur, kan vi se at red følger et mønster som mange andre ord også følger. Der er tale om substantiver som i ental ubestemt form er enstavelsesord og ender på vokal efterfulgt af blødt d, fx bad, fod, brud, smed. Disse har vistnok uden undtagelse stød i bestemt form ental, altså bad – badet, fod – foden, brud – bruddet, brud – bruden, smed – smeden osv. Og det gælder uanset om den ubøjede form har stød eller ej – her har bad fx ikke stød, mens fod har det i standarddansk.

Hvis man udtaler slaget på Reden uden stød, så det rimer på slæden, er der altså tale om en undtagelse. Denne undtagelse skyldes måske at man ikke kender ordet red, men i stedet sætter udtrykket i forbindelse med ordet rede, der ligesom andre tostavelsesord med denne struktur er stødløse (jf. slæde – slæden).