book

højest el. højst

af Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævns svarbase, 10.02.2020.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Vi er i tvivl om det hedder grundskole som højst fuldførte uddannelse eller som højest fuldførte uddannelse eller måske endda som højeste fuldførte uddannelse.

UdråbstegnSvar:

Det skal i hvert fald være en af mulighederne med -e- efter -j-, dvs. højest eller højeste. Hvilken af disse to former man skal bruge, afhænger af hvordan man mener udtrykket skal analyseres: Enten lægger højest sig til fuldførte, og så er det højest. Eller også lægger det sig til fuldførte uddannelse og så er det højeste.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 15.02.2021.