e-health
- af Marianne Rathje, Dansk Sprognævns svarbase,
11.12.2019.
Spørgsmål:
Hedder det e-health eller e-sundhed?
Svar:
Både e-health og e-sundhed kan bruges om sundhedsløsninger via nettet eller telefonen, fx når et høreapparatfirma regulerer høreapparatets styrke via nettet. Der er i de danske aviser indenfor det sidste år hhv. 51 artikler med e-health og 16 artikler med e-sundhed. Men begge dele er altså (indtil videre) gangbare.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 20.05.2020.