book

blandet benyttede ejendomme

af Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævns svarbase, 26.09.2018.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Skal man skrive blandet benyttede ejendomme eller blandede benyttede ejendomme?

UdråbstegnSvar:

Der er tale om ejendomme som benyttes blandet, og vi mener derfor at blandet bruges adverbielt og skal ende på -t, altså blandet benyttede ejendomme.

Vi mener også at det er et svært forståeligt udtryk som man med fordel kan omskrive, fx til ejendomme med blandet benyttelse (eller brug).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 16.12.2019.