
større end-tegnet, mellemrum
- af Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævns svarbase,
15.03.2018.
Spørgsmål:
Skal der mellemrum mellem “større end-tegnet” og det tal der følger efter, fx >50?
Svar:
Hvis det fungerer på samme måde som plustegnet i fx +50, er det bedst ikke at have mellemrum mellem tegnet og tallet. Man bør altså skrive fx >50.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 16.12.2019.