
geolokation
- af Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævns svarbase,
12.10.2017.
Spørgsmål:
Når en elektronisk genstand kan fortælle præcis hvor man er, taler man om geolocation på engelsk. Hvad skal det hedde på dansk?
Svar:
Geolokation, men geolokalisering kan heller ikke afvises. I Infomedia (pressens samlede dataarkiv) ser geolokation ud til at være mest brugt. Stavemåden med k i stedet for c afspejler en dansk udtale snarere end en engelsk.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 18.12.2017 af Eva Skafte Jensen.