Svar:

Det hedder Køb vores håndlavede smykker.

Hovedreglen er at man bruger den korte form foran et substantiv (navneord) i ubestemt form ental: et håndlavet smykke, en hjemmelavet frikadelle, et nymalet skilt osv. Den lange form bruger man i bestemt form ental og i flertal: det håndlavede smykke, de håndlavede smykker, vores håndlavede smykker, den hjemmelavede frikadelle, mors hjemmelavede frikadeller, det nymalede skilt, de nymalede skilte osv.

Når man undertiden ser skrivemåder som fx nyopgravet kartofler, friskfanget ørreder, den prisbelønnet kunstner, ternet skjorter osv. i stedet for nyopgravede kartofler, friskfangede ørreder, den prisbelønnede kunstner, ternede skjorter osv., skyldes det formodentlig at der blandt mange sprogbrugere er sket et udtalesammenfald mellem endelserne -et og -ede. Og så vælges altså ofte den udtalenære form -et i skriften.

Problemet opstår både ved perfektum participium (kort tillægsform) brugt som adjektiv (tillægsord), fx vasket, lejet (vasket/ vaskede duge?, den lejet/lejede bil?) og ved egentlige adjektiver der ender på -t, fx frisklavet, stribet (frisklavet/frisklavede salater?, de stribet/stribede skjorter?).

Hvis man ikke kan finde ud af hvilken form man skal bruge, kan man prøve at skifte det problematiske ord ud med et “almindeligt” adjektiv, fx dejlig eller rød. Når det fx hedder: et dejligt smykke – det dejlige smykke – de dejlige smykker, så hedder det også: et håndlavet smykke – det håndlavede smykke – de håndlavede smykker. Og når det fx hedder: en rød skjorte – min røde skjorte – deres røde skjorter, så hedder det også en stribet skjorte – min stribede skjorte – deres stribede skjorter.