Svar:

Vi er enige med dig i at man ofte hører jeg brugt i stedet for mig.

Reglen siger at man bruger oblik form (formen kaldes også akkusativ), altså her mig, når ordet står som styrelse for en præposition (et forholdsord), fx Pakkekalenderen kom altid fra mig. I dit eksempel skal det altså være: Her får du et virtuelt postkort fra Ole og mig.

Tendensen til at bruge jeg er særlig stærk ved to sidestillede led efter en præposition, altså som i dit eksempel ”fra Ole og jeg”. Hvis der ikke er to sidestillede led, ville de fleste sagtens kunne høre at det skal være mig, jf. Pakkekalenderen kom altid fra mig.

Fænomenet har eksisteret i mange år, og beskrives ofte som hyperkorrektion, dvs. at man for ikke at lave én fejl, kommer til at lave en anden. Mange er blevet belært om at det ikke hedder Ole og mig skal i biografen men Ole og jeg, og så tror de at hvis man skal tale pænt, så må man ikke sige mig.

I Sprognævnet har vi set jeg-fejlen på skrift allerede i 1963 og jævnligt gennem de mellemliggende år. Også i de ældre eksempler indgår det i konstruktioner med to sidestillede led.

Det er svært at konstatere om problemet er stigende. Ved søgninger i Infomedia, pressens samlede dataarkiv, kan man i hvert fald finde eksempler af typen:

“Så jeg skal have billetter til min lillebror og jeg (Fredericia Dagblad, 24.7.2014)” .

“Godt, siger han – og overlader trygt bekymringerne til min kone og jeg (Dagbladet Køge/ Ringsted/Roskilde, 15.1.2011)” .

Da det desværre ikke er muligt at lave et søgeudtryk som kun finder de pågældende eksempler, kan man ikke sammenligne nutidige tekster med ældre tekster.

Den hyperkorrekte udgave med Ole og jeg irriterer tydeligvis mange sprogbrugere, og vi vil derfor tilføje et eksempel i stil med Han sendte et brev til mor og mig til den side vi har om pronomener på sproget.dk og i appen Sproghjælp.