
wallah
- af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase,
12.10.2016.
Spørgsmål:
Hvorfor har Dansk Sprognævn godkendt ordet wallah? Der er jo tale om slang!
Svar:
Det har Dansk Sprognævn heller ikke. Sprognævnet registrerer om ord bruges i sproget eller ej, men vi har ikke en godkendelsesfunktion.
Ordet wallah findes beviseligt i sproget, og det kan også slås op i fx Nudansk Ordbog (på ordbogen.com) og i Den Danske Ordbog (på ordnet.dk). Derimod er det ikke at finde i Retskrivningsordbogen (på dsn.dk) Efter vores vurdering tilhører ordet nemlig ikke rigssprogets almindelige ordforråd (som er det ordforråd der beskrives i Retskrivningsordbogen).
Du kan læse mere om wallah her: (http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/kommentar-naar-arabisk-slang-naermer-sig-retskrivningsordbogen)
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 29.06.2017 af Jørgen Nørby Jensen.