Svar:

I Den Danske Ordbog (på ordnet.dk) defineres ordene ansvar og skyld således:

ansvar: ’juridisk eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab, garantere eller sørge for noget eller nogen’. I denne sammenhæng er den relevante betydning: ’juridisk eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab for noget eller nogen’.

skyld: ’ansvar som en person, en genstand eller et forhold bærer ved at være årsag, grund eller anledning til at noget er gået galt, har udviklet sig uheldigt, kan kritiseres, el.lign.’, og den juridiske: ’ansvar som nogen pådrager sig ved at begå eller forsøge at begå en strafbar handling’.

Ud fra ordbogsdefinitionerne er der altså ikke en tydelig forskel på betydningen af ansvar og skyld i denne type formuleringer.

Det samme gælder sprogbrugen. Søgninger i Infomedia på formuleringerne har taget ansvaret for, har taget skylden for, påtaget sig ansvaret for, påtaget sig skylden for viser at de er nogenlunde lige udbredte i de landsdækkende dagblade, og at de bruges synonymt i forbindelse med terroraktioner.

Nogle sprogbrugere reagerer dog på formuleringerne og mener at der er en betydningsforskel, nemlig at man ved at tage ansvar erklærer sig indstillet på at erstatte forvoldte skader, mens man sagtens kan være skyldig (årsag til at noget er sket) uden at tage ansvar.

Begge formuleringer kan siges at være problematiske, og man kan – for ikke at genere nogen – undlade at bruge vendingerne taget ansvaret for og taget skylden for. Hvis man vil være neutral, kan man sige fx ”den og den organisation har meddelt at det var den der udførte aktionen”.