book

guide i pluralis, læseguides, læseguider

af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 02.06.2016.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvad hedder læseguide i flertal?

UdråbstegnSvar:

If. Retskrivningsordbogen hedder det guider i flertal, både i betydningen ‘person’ og i betydningen ‘bog’.

Retskrivningsordbogen giver ingen eksempler på sammensætninger med guide som sidsteled, men i den faktiske sprogbrug er det vist ikke ualmindeligt med læseguides, vinguides, infoguides, hotelguides osv.

Det kan overvejes at tillade formen –guides ved i hvert fald betydningen ‘bog, vejledning’ i en kommende udgave af Retskrivningsordbogen.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2016 af Eva Skafte Jensen.