book

gå med døren, gå med en dør

af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 04.05.2016.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg er stødt på udtrykket at gå med døren hos Piet Hein, men kan ikke finde ud af hvad det betyder. Kan I hjælpe mig?

UdråbstegnSvar:

Udtrykket at gå med døren er nævnt i Ordbog over det danske Sprog (bd. 6, 1924, på ordnet.dk) under opslagsordet , betydning 1.3: “gaa med en dør ell. døren(e) (ogs. porten olgn.)” . Ordbogen angiver at udtrykket betyder ‘bevæge en dør (lukke den op ell. i), især saaledes at det høres (uden at ses)’.

Udtrykket bruges vist ikke mere, men vi kender jo stadig fx gå stille med dørene, døren gik, døren går op osv.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2016 af Margrethe Heidemann Andersen.