quickfix
- af Jørgen Schack, Dansk Sprognævns svarbase,
12.05.2015.
Spørgsmål:
Hvordan staves quickfix?
Svar:
Det skal skrives i ét ord. Ordet quickfix er lånt fra engelsk quick fix, men det opleves ikke længere så fremmed at det skrives som et citatord. Quickfix betegner noget som hurtigt kan løse et problem – oprindeligt i it-programmer, men bruges i dag også i overført betydning om andre emner. Fx kunne man i Politiken 25.10.2014 læse:
“Nyere tids antiaging og er jo bare en gammel historie. I ’Lucky Luke’ er der også altid en, der sælger små flasker og skal meget hurtigt ud af byen igen. Det er velkendt. Men der er ikke noget quickfix til det meget lange liv. (…)”
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 23.11.2015 af Ida Elisabeth Mørch.