forrang
- af Eva Skafte Jensen, Dansk Sprognævns svarbase,
17.04.2015.
Spørgsmål:
Hedder det livet har forrang for, frem for, over eller i forhold til døden?
Svar:
Alle formuleringer findes, men for er det klassiske. I Den Danske Ordbog angives det at forrang ledsages af for eller af frem for. Søgninger i tekstsamlinger som Korpus.dk og Infomedia viser at over ganske vist forekommer, men sjældent; for (uden frem) er særdeles hyppig, men frem for forekommer dog også. Søgningerne viser også at i forhold til tilsyneladende er på fremmarch i avissprog.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 26.11.2015 af Eva Skafte Jensen.