Svar:

Sprognævnet har fået hjælp til at besvare dette spørgsmål af professor Bent Jørgensen fra Afdeling for Navneforskning på Københavns Universitet. Hans svar er:

“Adelsnavnet Scheel (Skeel) er kendt siden middelalderen i Danmark i lidt forskellige former. De kan studeres nærmere i Danmarks gamle Personnavne II spalte 974 ff. (1961), hvor de er samlet under opslagsformen Skialgh. Denne opslagsform signalerer samtidig Danmarks gamle Personnavnes opfattelse af tilnavnets etymologi som et gammeldansk modsvar til oldislandsk adj. skialgr ‘skeløjet’; som adj. i gammeldansk registreret i formen “skellyæ”. Danmarks gamle Personnavne nævner også den middelnedertyske form scheel ‘skeløjet’, og selvom tilnavnet i sin oprindelse er dansk, er der ingen tvivl om, at en række af skriveformerne må betragtes som tyskpåvirkede. Udtalen er i Den store danske Udtaleordbog fordelt som Scheel = [sjeʼl] og Skeel = [sgeʼl], men mig bekendt er udtalen af adelsnavnet i almindelighed fastholdt som [sgeʼl] uanset skrivemåden med Sch-.

Som heraldisk symbol er muslingeskallen (ibskallen) knyttet til adelsslægten Gøye, men den ses ikke på noget tidspunkt at have været involveret i Gammel Estrup. Adelsslægten Scheel/Skeel har ikke våben, der kan minde om muslinger, jf. Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener. En heraldisk nøgle. Kbh. 1973.”