pervasiv
- af Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævns svarbase,
27.02.2015.
Spørgsmål:
Jeg har tænkt mig at bruge ordet pervasiv i teknologiske sammenhænge, jf. eng. pervasive computing. Det handler om teknologi som er overalt i vores hverdag, fx i køleskabet. Men skal det skrives pervasiv eller pervasive?
Svar:
Sådan som du siger ordet, [‘perva,siw’] er det tilpasset dansk udtale og svarer til andre ord der ender på -siv som fx aggressiv, defensiv og impulsiv. Det skrives altså pervasiv (uden -e), og bøjes helt regelmæssigt (pervasivt, pervasive).
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 22.06.2015 af Ida Elisabeth Mørch.