Svar:

Normalt anbefales det at man skriver sådan et ord med lille begyndelsesbogstav fordi det er et appellativ (fællesnavn), ikke et proprium (egennavn). Hvis man slår ordet folkemøde op i de almindelige ordbøger, så vil man opdage at det er langt ældre end det bornholmske folkemøde, som blev afholdt første gang i 2011. Den Danske Ordbog har betydningsforklaringen: ‘offentligt møde hvor alle er indbudt, ofte til diskussion af politiske spørgsmål’, illustreret med et eksempel fra Politiken, 1985: “Som kulmination på alle festlighederne i anledning af 40-års dagen for Danmarks befrielse er der folkemøde på Rådhuspladsen”. Ordbog over det danske Sprog har som betydningsforklaring 2: ‘offentligt møde, arrangeret for folket’, illustreret bl.a. med et eksempel fra forfatteren Vilhelm Topsøe, der levede fra 1840 til 1881. Disse og mange andre eksempler viser at ordet længe har været etableret som appellativ, men ikke som proprium. Et appellativ kan dog få karakter af proprium for en begrænset gruppe af sprogbrugere. § 12.13b i retskrivningsreglerne drejer sig om den slags ord. § 12.13b lyder sådan:

(b) Propriumskarakter i snævrere kredse Et ord kan godt have propriumskarakter for én sprogbruger eller én gruppe af sprogbrugere uden at have det for andre. Blandt andet kan betegnelser for lokaliteter, institutioner, personer mv. få karakter af proprier for personer der er særlig fortrolige med eller har en særlig tilknytning til de pågældende institutioner mv. Det kan fx gælde betegnelser som

fabrikken, ministeriet, banken, kirken (om en bestemt kirke), museet, kommunen, sommerhuset, banegården, gågaden, tinget, byrådet, kommunalbestyrelsen, nævnet, direktionen, direktøren, udenrigsministeren, ministeren, formanden, chefen, præsten, lagerforvalteren, piccoloen, moster, morfar, far, mor.

Det må anbefales at være meget tilbageholdende med at bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne betegnelser, især når man henvender sig til personer uden for de kredse hvor den pågældende betegnelse har fået navnekarakter.

Paragraffen kan fortolkes sådan at den også gælder for ord der har karakter af proprium i kortere perioder, og så er den er relevant for spørgsmålet om stort eller lille begyndelsesbogstav i folkemødet. Så længe det årlige folkemøde på Bornholm står på, kan ordet godt siges at have karakter af proprium i ret vide (og i hvert fald toneangivende) kredse. Tre uger efter at det bornholmske folkemøde er slut, vil ordet sandsynligvis igen kunne bruges om alle mulige andre møder, fx 1. majmøder og grundlovsmøder, uden at forestillingen om folkemødet på Bornholm aktiveres, og så vil det igen have mistet sin karakter af proprium.

En søgning på ordet folkemøde (i alle dets former) i pressens artikeldatabase, Infomedia (landsdækkende dagblade) gav følgende resultat for de femårsperioder som basen dækker:

1. 1990-1994: 79

2. 1995-1999: 251

3. 2000-2004: 225

4. 2005-2009: 195

5. 2010-2014: 1853

6. Alle år: 2603

Sprognævnet kender ikke det samlede antal af artikler i Infomedia eller i de enkelte perioder. Det betyder at man ikke kan vide med sikkerhed om den relative hyppighed har ændret sig, men det er dog tydeligt at ordet folkemøde er blevet brugt meget hyppigere efter at de bornholmske begyndte i 2011, end før. Hvis man fravælger artikler der indeholder ordet Bornholm, er antallet af fund fra den sidste periode nede på 556. En del af disse drejer sig sikkert om det bornholmske folkemøde selv om ordet Bornholm ikke indgår, men man kan alligevel godt drage den slutning at det ikke er det eneste møde i verden der bærer denne betegnelse.

Infomedia skelner ikke mellem store og små bogstaver i søgeord, så man kan ikke ud fra denne søgning afgøre hvad der er hyppigst. Men Sprognævnet har et korpus bestående af en del af materialet fra den seneste periode som giver mulighed for mere nuancerede søgninger. Her forekommer ordet folkemøde (med stort eller lille begyndelsesbogstav, i forskellige bøjningsformer og i sammensatte ord) i alt 847 gange. 24 af disse forekomster er sammensatte ord, og de er ikke relevante for problemstillingen, for ingen af dem er proprier. Fordelingen af de 823 der er tilbage, ser således ud:

1. med stort F: 534 med lille f: 289

2. Folkemødet 436 folkemødet 105

3. Folkemøde 51 folkemøde 127

4. Folkemødets 45 folkemødets 8

5. Folkemøder 2 folkemøder 44

6. – , – , folkemøderne 4

7. – , – , folkemødes 1

Af de 534 der er skrevet med stort, forekommer 21 efter et sætningsafsluttende punktum, hvor der jo altid skrives med stort – og 4 af dem der er skrevet med lille, forekommer efter en anden slags punktum, nemlig tre gange i domænenavnet www.folkemødet.dk og én gang efter et forkortelsespunktum. I flertalsformerne er lille begyndelsesbogstav helt dominerende med 96 % af tilfældene. Blandt entalsformerne har lidt over 2/3 stort begyndelsesbogstav, og lidt under 1/3 lille.

Hvis man søger på folkemøde (i dets forskellige former) direkte efterfulgt af på Bornholm finder man 111 med stort og 32 med lille, altså lidt over 3/4 med stort og lidt under 1/4 med lille. Det er bemærkelsesværdigt, for når ordforbindelsen skrives med lille, kan den ikke opfattes som et proprium, og det er ellers meget oplagt.

Det er altså langt fra entydigt at ordet folkemøde opfattes som et proprium, og det er også klart at dets anvendelse ikke er begrænset til det bornholmske folkemøde. Sprognævnet fastholder derfor anbefalingen om at være tilbageholdende med at skrive ord som folkemødet, der har fået propriumskarakter i en begrænset periode og for en forholdsvis begrænset gruppe af sprogbrugere, med stort begyndelsesbogstav. Vi accepterer dog at det i bestemt form ental, Folkemødet, kan skrives med stort, især i ordforbindelsen Folkemødet på Bornholm.