book

prosument

af Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævns svarbase, 08.10.2014.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Kender Sprognævnet ordet “prosument”, der er en sammentrækning af producer og consumer?

UdråbstegnSvar:

Ordet er ikke særlig udbredt på dansk endnu. Der findes enkelte artikler i Infomedia, den ældste fra 2006. Ordet bruges fx når en solcelleejer producerer strøm og sælger den til elselskabet, mens vedkommende på andre tidspunkter forbruger strøm produceret af elselskabet. Andre eksempler er køkkener som man som forbruger aktivt kan være med til at designe og sætte op.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 18.03.2015 af Ida Elisabeth Mørch.