book

valutabetegnelser

af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet, 2014/3, 01.09.2014.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Når man skriver et beløb, skal betegnelsen for møntenheden så stå før eller efter tallet?

UdråbstegnSvar:

I løbende tekst står betegnelsen for møntenheden efter tallet. Men i tabeller og lignende kan det godt være hensigtsmæssigt at gøre det anderledes.

Der findes forskellige forkortelser, symboler og koder for valutaer. Det er blevet almindeligt i faglige sammenhænge at bruge de internationale valutakoder med tre bogstaver, men de traditionelle forkortelser for de nordiske valutaer er stadig i brug:

  1. kr. kroner

  2. dkr., DKK danske kroner

  3. ikr., ISK islandske kroner

  4. nkr. NOK norske kroner

  5. skr. SEK svenske kroner

Nogle valutaer har særlige symboler, og de er også i brug:

  1. £, GBP; p britiske pund; penny/pence

  2. $, USD; ¢ US-dollars, cent(s)

  3. ¥, JPY japanske yen

  4. , EUR euro

Disse forkortelser, symboler og koder er betegnelser for målenheder ligesom SI-systemets (metersystemets) symboler:

  1. m meter

  2. l liter

  3. kg kilogram

  4. MW megawatt

og de behandles i retskrivningen på samme måde som dem. Dvs. at de i løbende tekst stilles efter tallet og med mellemrum fordi de repræsenterer et ord som man siger efter tallet, ikke før:

  1. 10 kr., 100 skr., 15 $, 1.000.000 JPY

På engelsk er der ganske vist tradition for at symbolet for den store møntenhed sættes foran tallet uden mellemrum:

  1. £3,75; $100

mens symbolerne for de små enheder sættes bagefter med mellerum mellem tallet og symbolet:

  1. 5 p; 10 ¢

Det er ulogisk og uhensigtsmæssigt, og derfor bør man følge den almindelige retskrivningspraksis der gælder ved alle andre ord, at man skriver ordene i den rækkefølge man ville sige dem i, hvad enten de er skrevet helt ud eller repræsenteret ved forkortelser, symboler eller koder.

Man kan læse mere om retskrivningsproblemer i forbindelse med valutabetegnelser i Anita Mai Ågerup: Euroen, Nyt fra Sprognævnet 2000/4.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 07.11.2022.