
hvem som subjekt
- af Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævns svarbase,
17.09.2014.
Spørgsmål:
Jeg underviser i dansk som andetsprog og vil gerne kunne give en kursist et godt svar på et spørgsmål om brugen af hvem. I sætningen hvem ser hun på stranden er hvem objekt, i sætningen hvem ser hende på stranden er hvem subjekt, og det er mærkeligt at hvem, som er en gammel akkusativ, bliver brugt i begge funktioner. Det er især svært at finde noget i grammatikbøgerne om at man godt kan bruge hvem som subjekt.
Svar:
Det er rigtigt at hvem er en gammel akkusativform. Grunden til at man ikke i grammatikkerne nævner at det kan bruges som subjekt, er muligvis at det er mange år siden at akkusativformen hvem overtog alle syntaktiske funktioner. Indtil 1500-1600-tallet havde man også nominativformen hvo, og den blev brugt som subjekt. Men hvem overtog alle funktioner og hvo gled ud af sproget. Dette er beskrevet af Lars Heltoft i artiklen “Hvem opslugte hvo” i Ord, sprog oc artige dict: et overblik og 28 indblik 1500-1700 : festskrift til Poul Lindegård Hjorth (se (https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=ord%2C+sprog+oc+artige+dict&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-KbSFpViVo3frQChcYHalLuTmifsEVNYlkyCA80GNgL0&form_id=search_block_form&sort=date_descending&page_id=bibdk_frontpage#content) ).
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 23.03.2015 af Eva Skafte Jensen.