gå balalajka
- af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase,
19.05.2014.
Spørgsmål:
Ifm. at Lars Løkke Rasmussen trodsede et rygeforbud på et hotel, udtalte politisk ordfører Inger Støjberg at der jo ikke var tale om at Lars Løkke “gik balalajka”. Findes dét udtryk?!
Svar:
Ja. Det er med i Politikens Slangordbog (6. udg., 2001) med betydningen ‘gå amok, blive ophidset, vred’, og det kan ifølge ordbogen dateres til år 2000.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 11.12.2014 af Margrethe Heidemann Andersen.