falde døv og blind
- af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase,
28.04.2014.
Spørgsmål:
Som en oversættelse af et arabisk udtryk har man på engelsk fået konstruktionen fall deaf and blind. Det betyder vistnok at man bliver meget overrasket. Findes udtrykket falde døv og blind på dansk?
Svar:
Nej, det kan ikke siges at være etableret på dansk. Men billeddannelsen er jo ikke helt ukendt. Man kan jo fx blive lamslået, eller man kan tabe både næse og mund.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 10.12.2014 af Eva Skafte Jensen.