book

rivegilde

af Pia Jarvad, Nyt fra Sprognævnet, 2013/3, 01.09.2013.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg hørte min moster bruge ordet rivegilde som om det betød ’nedrakning af en person som ikke er til stede’, fx at holde rivegilde. Kan det passe? Jeg kender det selv kun i betydningen ’voldsomt skænderi’, ’voldsomt opgør’

UdråbstegnSvar:

De to betydninger af ordet rivegilde er ikke helt så gamle som man skulle tro. Betydningen ’nedrakning af fraværende’ er den ældste og er sandsynligvis opstået som en slangdannelse i jysk bysprog. Den er med i Ordbog over det danske Sprog, og der finder man kun et enkelt citat fra 1930’erne, og ordbogen oplyser at ordet er lidet brugt i rigsmålet. Men det bliver dog mere almindeligt og kommer med i Nudansk Ordbog i udgaven fra 1969, men allerede i 1972-udgaven er også den anden betydning med, som der står: ’også om heftig debat’. Denne anden betydning har Sprognævnets store sprogkorpus flere eksempler på, det ældste er fra 1959. Set i dagens perspektiv er der således ikke langt mellem alderen på de to betydninger, men den nye betydning ’heftig debat’ vækker meget anstød og diskuteres ivrigt i læserbreve og i avisernes sprogrubrikker i begyndelsen af 1970’erne. Så sent som i 1989 advarer professor Erik Hansen, formand for Dansk Sprognævn, journalisterne i DR mod at bruge ordet af hensyn til muligheden for misforståelser hos lytterne. Men allerede i 1990’erne dør debatten ud, rivegilde bruges herefter kun i betydningen ’heftig debat’, og nedrakningsbetydningen bliver historisk. I 1996-udgaven af Nudansk Ordbog har rivegilde således kun en betydning, nemlig ’heftigt skænderi’, og andre ordbøger følger trop.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 28.04.2015.