kurmanji el. kermanji
- af Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævns svarbase,
02.09.2013.
Spørgsmål:
Hedder den kurdiske dialekt kurmanji eller kermanji?
Svar:
Vi vil anbefale formen kurmanji. Det ser ud til at være den mest almindelige form i dansk. Det er den form der ses i Den Store Danske og på Wikipedia. Og det er den form der bruges i de danske medier; en søgning i Infomedia på alle år frem til september 2013 resulterer således i 18 artikler med kurmanji og 0 med kermanji.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 09.12.2014 af Ida Elisabeth Mørch.