book

open source

af Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævns svarbase, 22.02.2013.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Skal ordforbindelsen open source skrives med store eller små begyndelsesbogstaver?

UdråbstegnSvar:

Forbindelsen open source skrives med små begyndelsesbogstaver, for den er ikke et proprium (egennavn), og der er heller ikke noget andet grundlag i de danske retskrivningsregler for at skrive den med stort – undtagen efter punktum og lignende.

Du kan læse mere om ordforbindelsen open source i Nyt fra Sprognævnet 2007/3. (http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2007-3.pdf)

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 10.05.2013 af Ida Elisabeth Mørch.