cand.psych. aut.
- af Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævns svarbase,
28.11.2012.
Spørgsmål:
Skal der være mellemrum før aut. i cand.psych. aut.?
Svar:
Ja, det er bedst. Aut. (autoriseret) er ikke en del af den samlede forkortelse af uddannelsesgraden. Man kan også skrive aut. cand.psych. eller aut. psykolog.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 27.09.2013 af Eva Skafte Jensen.