minuttal: i el. på
- af Marianne Rathje, Dansk Sprognævns svarbase,
13.11.2012.
Spørgsmål:
Hedder det Toget kører i el. på el. ved minuttal 00, 20 og 40?
Svar:
Både i minuttal og på minuttal bruges. Ved søgninger i ordbøger, tekstsamlinger og køreplaner er der ikke fundet eksempler på ved.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 15.08.2014 af Eva Skafte Jensen.