tænd-sluk-knap, tænd/slukknap
- af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase,
17.09.2012.
Spørgsmål:
Hvordan skrives “tænd-sluk-knap”?
Svar:
Hvis man fokuserer på at der er tale om en knap der både tænder og slukker, skrives det tænd-sluk-knap. Hvis man derimod ser på det som en knap der ENTEN tænder ELLER slukker, skrives det tænd-/slukknap, jf. § 57 (5) i Retskrivningsordbogen 2012 med eksemplerne køle-varme-taske og køle-/varmetaske.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 25.09.2013 af Ida Elisabeth Mørch.