
automata, automaton
- af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase,
29.08.2012.
Spørgsmål:
Hedder det endelig eller endelige automata?
Svar:
Det afhænger af om fagordet automata bruges som entals- eller flertalsform.
Uddybning:
Automata er som udgangspunkt en flertalsform af græsk automaton (jf. automat), og det skal derfor være endelige automata. Ordet (som nok er sjældent udenfor fagsprog) er formodentlig kommet ind via engelsk. Her bruges automaton i betydningen ‘automat’ el. ‘robot’, jf. Gyldendals Røde Ordbøger på www.ordbog.gyldendal.dk. I flertal hedder det automatons eller automata. Om automata i dansk (også) bruges som entalsform (ligesom fx data; egentlig flertal af latin datum), skal vi ikke kunne sige.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 22.05.2014 af Ida Elisabeth Mørch.