Svar:

Ja, tegnsprog er modersmål for en lille gruppe af mennesker hvoraf de fleste er døve.

Allerførst skal det slås fast at tegnsprog er sprog i samme forstand som dansk, engelsk og grønlandsk er sprog, og at der findes mange tegnsprog. Dansk, fransk, britisk og amerikansk tegnsprog er forskellige fra hinanden, og de er forskellige fra de orale sprog i de lande hvor de tales. Der findes også forskellige former for tegnstøttet kommunikation der bygger på de orale sprog, men de er ikke egentlige tegnsprog.

Ordet modersmål kan forstås på flere måder. I en lærebog der er tænkt til gymnasiet (Tore Kristiansen m.fl. (red.): Dansk Sproglære. København: Dansklærerforeningen, 1996: 358) opregnes der fire forskellige karakteristikker, der kan anvendes som kriterier:

1. 1. det (eller de) sprog man lærer af sine forældre

2. 2. det (eller de) sprog man lærer først

3. 3. det (eller de) sprog man kan bedst

4. 4. det (eller de) sprog man identificerer sig med.

De fire kriterier udelukker ikke nødvendigvis hinanden, og i det virkelige liv vil de ofte optræde sammen. Man kan vel diskutere om identifikationen er mulig uden at mindst ét af de tre andre kriterier er opfyldt. Men de fleste identificerer sig uden tvivl med det eller de sprog som er deres modersmål efter et eller flere af de tre første kriterier.

Bemærk at man kan have flere modersmål. Hvis man er vokset op med forældre som taler hvert sit sprog, fx dansk og spansk, så kan man have begge som modersmål. Mange fra det tyske mindretal i Sønderjylland har dansk som dagligt talesprog og tysk som skole-, kirke- og kultursprog, så både dansk og tysk kan siges at være deres modersmål. Man bør ikke overse at flersprogethed er helt almindeligt og nødvendigt i mange lande i verden.

Tegnsprog kan være modersmål efter alle fire kriterier:

1. 1. Børn af tegnsprogstalende forældre har tegnsprog som modersmål i den første forstand, hvad enten de er døve eller hørende.

2. 2. De fleste døvfødte har tegnsprog som modersmål i den forstand at det er det sprog de har lært først. De kan have lært det af deres forældre, men daginstitutioner og skoler spiller også en vigtig rolle for de fleste.

3. 3. De fleste døve har tegnsprog som modersmål i den forstand at det er det sprog de kan bedst, også selv om det ikke er det første sprog de har lært. Døvblevne kan have tilegnet sig et oralt sprog først, og det kan jo evt. leve videre som skriftsprog, men også i dette tilfælde kan man altså sige at tegnsproget er deres modersmål.

4. 4. Døve tegnsprogstalende identificerer sig normalt med tegnsproget på samme måde som hørende identificerer sig med deres sprog.