Svar:

De korte svar på de tre spørgsmål er:

1. 1. Nej, Dansk Sprognævn mener ikke at portfolio bør foretrækkes i pædagogiske eller andre faglige sammenhænge.

2. 2. Næste udgave af Retskrivningsordbogen skal efter planen udkomme i 2011. Redaktionen har endnu ikke taget stilling til om portfolio skal optages eller ej, men ordet (eller ordformen) vil blive taget under overvejelse.

3. 3. Begge de foreslåede bøjninger må anses for korrekte.

Nyt fra Sprognævnet 2002/4 bragte en artikel af Ole Ravnholt med titlen ”Ordet portfolio – er det nødvendigt?”. Dengang fandtes ordet portfolio ikke i de almensproglige ordbøger, men siden er det kommet med i Den Danske Ordbog, bd. 5, 2005 (DDO) ved siden af portefølje.

Her angives det at portefølje har tre betydninger: ’værdipapirbeholdning’, ’ministerområde’ og ’dokumentmappe’. Den sidste betydning angives at være ”gammeldags”, og det er den jo også, men de øvrige anvendelser af ordet er metaforer over denne betydning. Portfolio har ifølge DDO dels betydningen ’værdipapirbeholdning’, svarende til den ene betydning af portefølje, dels betydningen ’samling af en kunstners eller elevs arbejder’. DDO’s beskrivelse af de to ords betydninger svarer til beskrivelsen i artiklen.

Artiklens konklusion var at portfolio strengt taget er overflødigt fordi dets betydningspotentiale allerede er dækket ind af portefølje og mappe (som jo også anvendes metaforisk om digitalt lagrede samlinger af dokumenter), men at det, til forskel fra portefølje, var udbredt i pædagogiske sammenhænge med den særlige betydning ’samling af en elevs arbejder’.

Artiklen gav anledning til en del kommentarer og suppleringsforslag fra læsere.

Én har gjort opmærksom på at portefølje (og portfolio)i den økonomiske sammenhæng også har en bredere anvendelse, nemlig om virksomhedens samling af aktiver i almindelighed, ikke kun værdipapirer, og det bekræftes af opslaget om portefølje i Børsens Marketing Leksikon, 2. udg., 1995. Heraf fremgår det nemlig at begrebet også anvendes overført “på produktbeslutninger, hvor en virksomheds produktlinier, produkter, mærker etc. kan opfattes som en portefølje, hvori virksomhedens kapital, arbejdskraft og øvrige ressourcer investeres med henblik på at opnå et afkast”, og at ordet produktportefølje anvendes om “sammensætningen af en virksomheds produkter”. Ifølge læseren kan begrebet endda anvendes endnu bredere og også omfatte sammensætningen af virksomhedens kundekreds og interessenter i øvrigt.

En anden læser har sendt os en folder med titlen ”Portfolio”, der beskriver en kunstners meritter i form af uddannelse, udsmyknings- og andre opgaver, udstillinger m.v., ganske svarende til et akademisk cv med publikationsliste m.v., men altså en ’fortegnelse over meritter’, ikke en ’samling af arbejder’, og en søgning på internettet efter dokumenter der indeholder ordene portfolio/portefølje og udstilling, viser at det er ret almindeligt at portfolio og portefølje anvendes med denne betydning i disse sammenhænge – og i øvrigt at de to former her er nogenlunde lige hyppige.

En tilsvarende søgning på portfolio/portefølje og pædagogik giver 4950 fund med portfolio og 2860 med portefølje. Det tyder på at portfolio er mere udbredt i den pædagogiske verden end portefølje, men langt fra enerådende.

Endelig gav en søgning i Infomedia (pressens artikelsamling på nettet) i artikler fra de sidste 12 måneder 2616 fund på portefølje mod 642 på portfolio. Hovedparten af de 20 seneste artikler med portfolio var engelsksprogede, hovedsagelig pressemeddelelser fra OMX, dvs. fra de nordiske aktiebørser, så de 642 fund er ikke en pålidelig indikator for forekomsten af ordet i dansksprogede tekster.

Tilsammen tyder disse forhold på at portfolio og portefølje er tættere på at være synonymer end artiklen og DDO lader forstå. En fælles betydningsforklaring kunne være ’samling af eller fortegnelse over en virksomheds eller persons aktiver eller meritter’. De er tilsyneladende også mindre fagspecifikke end artiklen lod formode, og portefølje er langt mere udbredt i almensproget end portfolio.

Derfor er der ikke noget grundlag for at mene at portfolio bør foretrækkes i pædagogiske sammenhænge, men heller ikke for at udelukke at det kan bruges. Hverken Dansk Sprognævn eller andre har beføjelse til at beslutte hvilke ord sprogbrugerne skal vælge, og selv om de to ord er synonyme og har samme oprindelse, så må de regnes for forskellige ord. Forskellen i udtale, som kommer af at de er lånt på forskellige tidspunkter og ad forskellige veje, er så stor at de ikke kan regnes for rent ortografiske varianter, og derfor kan portfolio ikke afvises som stavefejl for portefølje.