Svar:

Det bruges inden for juridisk skriftsprog, men Dansk Sprognævn anbefaler at man ikke bruger vendingen uden af i det almene sprog.

Dansk Sprognævn blev allerede i 1960’erne spurgt om på vegne (af) NN. Men på den tid var hovedspørgsmålet om man kunne tillade sig at skrive det i stedet for på NN’s vegne. Svaret var dengang at formen på vegne af NN ifølge Ordbog over det danske Sprog undertiden forekommer i stift skriftsprog (ODS, bd. 26, 1952). Fordelen ved denne form (frem for på NN’s vegne) er at det ikke gør noget at det styrede led er langt, fx på vegne af alle som er samlet her i aften over for på alle som er samlet her i aftens vegne. I vore dage er de to udtryk nogenlunde lige hyppige i fx Korpus 2000.

For at vende tilbage til spørgsmålet om udeladelse af præpositionen af skal det nævnes at ét af eksemplerne i ODS faktisk har formen uden af, nemlig “Odense herreds skifteret indkalder herved på vegne: Købmand Jensen … fru Anna Mogensen Andersen osv.” (citat fra Statstidende i 1950). Udeladelsen af af er altså ikke ny i juridisk sprogbrug. Til gengæld er den meget sjælden i det almene sprog. En undersøgelse i avisdatabasen Infomedia viste at der på et år (august 2006 til august 2007) var ca. 60 artikler med vendingen på vegne NN. Af disse var ca. halvdelen fordelt på to forskellige standardformuleringer som tilsyneladende bruges (eller brugtes) på lokale aviser, dels som indledning til mindeord, dels som overskrift på debatindlæg. Der er altså 25-30 forskellige artikler og læserbreve tilbage hvor forfatteren udelader af. Dette skal ses i forhold til at der i samme periode er mindst 7800 artikler med vendingen på vegne af. Et eksempel på brugen er: “Rådgivende arkitekt Thomas Bond fra arkitektfirmaet pbplus talte på vegne sin direktør, Povl Barfoed” (Dagbladet Ringsted, 7.7.2007). Sprognævnet ser ingen grund til at udelade ordet af, og det frarådes at gøre det i almensproget.