Svar:

Ordet kendis stammer fra svensk og betyder ifølge Den Danske Ordbog (bd. 3, 2004) ‘kendt person’ eller ‘person der ofte omtales i medierne’. Ordet kendis er sammen med ordet funkis det ene af kun to ord i danske ordbøger med den svenske –is-endelse. Endelsen –is i svensk er meget udbredt og er oprindeligt en slags svensk studenterjargon med latinsk oprindelse der bruges til at lave kortformer af en lang række ord. Funkis står fx for ‘funktionalisme’, trummis betyder ‘trommeslager’, dagis står for ‘daginstitution’, godis er ‘godter’ eller ‘slik’, skådis betyder ‘skuespiller’ osv.

Det første kendte eksempel på kendis i Dansk Sprognævns ordsamling stammer fra 1969. Dette eksempel har den svenske stavemåde kändis, som i begyndelsen af ordets danske historie jævnligt blev anvendt. Søgninger i avis- og bladdatabasen Infomedia (www.infomedia.dk) viser at de fleste sprogbrugere i dag benytter Retskrivningsordbogens autoriserede form, kendis. I årsperioden fra 1.11.2006 til 1.11.2007 gav søgninger fund af formen kendis i 3633 artikler, mens formen kändis fandtes i 206 artikler i samme periode. De fleste udtaler ordet på dansk, [kændis], mens andre er bevidste om ordets oprindelse og holder fast i både svensk stavning og en tilnærmet svensk udtale, [sjændis], eller en af delene.

I ordets tidlige danske historie findes i ordsamlingen også nogle få eksempler på staveformen kendtis, men denne forekommer ikke i Infomedia. Nogle få gange kan man desuden se ordet skrevet som kentnisse eller käntnisse – og måske er det med –nisse humoristisk ment; måske er det en sammenblanding med det tyske Kenntniss, der betyder “kendskab”.

I den svenske Nationalencyklopedins Ordbok kan man læse at ordet kändis i svensk kan dateres tilbage til 1963. Det er altså relativt hurtigt at dansk har indlånt ordet. Søgninger i Infomedia kunne dog tyde på at ordet først fra 1998 er blevet særligt hyppigt i dansk, og at det i dag er særdeles bredt anvendt og produktivt som både første- og sidsteled i sammensætninger. Ord som kendiskok, kendisautograf, kendisbranding, kendispolitik, kendissyndrom, kendiskitch, kendisnarkoshow, kendiskandidat, fodboldkendis, filmkendis, hudplejekendis, jetsetkendis, politikerkendis og kendisokrati vidner om en vid udbredelse i dansk.

I svensk har kändis samme betydning som kendis i dansk, og i Sverige taler man desuden om A-, B– og C–kändisar. Begrebet B– og C-kendisser bruges nedsættende om personer der gør alt for at forblive i rampelyset efter at de fx har opnået kortvarig berømmelse efter deltagelse i reality-tv eller lignende. Brugen af udtryk som A-, B– og C- kendisser i dansk er endnu ikke så udbredt som i Sverige, men det kan sagtens være på vej.

Kendis og berømthed betyder ikke det samme. Den Danske Ordbog (bd. 1, 2003) angiver at en berømt person er ‘kendt af mange, som regel for sin vigtige betydning for noget’. Kendissen derimod er blot kendt – ofte fra medierne. Kendissens berømmelse er altså mere kortvarig end berømthedens, der ofte rækker ud over livet. Et låneord fra engelsk, celebrity, dækker i dansk den samme betydning som kendis selv om celebrity på engelsk betyder netop ‘berømthed’. Men i dansk er celebrity tilsyneladende blevet synonym med kendis. Som et ældre og ikke længere særlig udbredt ord findes i dansk også ordet celebritet, der stammer fra fransk og betyder – ‘berømthed’. Kendis og celebrity bruges altså synonymt, mens celebritet og berømthed også er synonymer. Ved søgninger på kendis og celebrity i Infomedia i perioden fra 1.11.2006 til 1.11.2007 fandtes kendis i 3633 artikler, mens celebrity fandtes i 463 artikler.

Man kan gætte på at kendis med sine kun to stavelser falder mere naturligt ind i dansk i udtale og stavning end det engelske ord celebrity som også ses anvendt i danske tekster med en meget lignende betydning. Netop derfor kan det måske blive en af de få gange hvor et nordisk låneord kan ende med at få en langt mere prominent placering end et engelsk låneord i en tid hvor importen af ord fra engelsk ellers er dominerende.

Uddybning: